Sorggrupper

Sorg opleves forskelligt fra person til person. Nogle klarer sorgarbejdet selv, mens andre har brug for hjælp til at bearbejde sorgen. De fleste oplever, at sorg er lettere at bære i fællesskab.

I en sorggruppe kan deltagerne få et frirum til at dele sorg og tanker med andre, der også har mistet. Erfaringer fra vore grupper viser, hvor vigtigt det er at få lov til at fortælle sin historie igen og igen uden skulle føle sig presset til hurtigt ”at komme videre.”

Hvem er de frivillige

Vi er gode til at lytte og har en god portion livserfaring og en positiv tilgang til livet. Både deltagerne og de frivillige har tavshedspligt om det, der foregår i gruppen.

Vores rolle er at hjælpe og støtte gruppen og sørge for det praktiske, bl.a. at møderne forløber under trygge og hyggelige rammer, og at alle får tid og mulighed for at dele deres oplevelser med gruppen.

Mødetid og -sted

Vi mødes hver anden uge i to timer i Helsingør eller omegn. Hvis der er flere sideløbende grupper i gang, kan der være flere lokaliteter. Ugedag og tidspunkt kan variere fra gruppe til gruppe. Det er gratis at deltage.

Vil du vide mere

Er du interesseret i at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte aktivitetsleder, Ettie Dam.

Du kan også læse mere sorggrupper i denne folder.

Deltagere udtaler

Nedenfor kan du læse, hvad nogle af deltagerne siger om at være med i en sorggruppe. Deres navne er udeladt af diskretionshensyn.

 

"Min kone havde glædet sig til et rigt og langt pensionistliv. Hun fik knapt tre måneder, før hun døde af kræft. Ensomhed og hjælpeløshed var de følelser, jeg sad tilbage med. I Røde Kors Sorggruppe har jeg mødt ligesindede. Mennesker som har kæmpet med de samme følelser, som jeg har. Gennem fællesskab i gruppen fik jeg mere tro på mig selv og håb om at komme videre med livet."

"Jeg har absolut været meget tilfreds med forløbet og er i dag taknemmelig for, at en sådan gruppe kunne etableres i vores kommune. Gruppen var sammensat af både mænd og kvinder og blev guidet af 2 dygtige mennesker. Det var konstruktivt og velforberedt og af tilpas længde – tidsmæssigt pr. gang. Jeg havde meget glæde ved at høre om andre gruppemedlemmers situation og kunne bruge deres refleksion i min egen situation. Det er en meget svær proces at affinde sig med tingenes tilstand og forsøge at få hverdagen til at virke – specielt når man føler sig både ensom og forladt ved det tab – at have mistet sin ægtefælle. Men med en etablering af en sorggruppe, oplever man, at det at blive alene åbner for andre muligheder, som man ikke havde forestillet sig."

"Jeg har fået hjælp til at analysere min sorg. Lært af gruppen, at klare min hverdag på en konstruktiv måde. At blive mere udadvendt, og at det ikke er forbudt at vise sin sorg."

"Gruppesamtalerne har været meget givende og inspirerende for mig til at komme videre i min egen sorgproces. Samtalerne i gruppen har gjort, at man har fået indblik I, at man ikke er alene om at synes, at processen føles meget ensom. Men glæden kommer til sidst, hvor man kan se, at livet har flere glade stunder at byde på."

"Hvordan det har været for mig at deltage i sorggruppe? Det er yderst tilfredsstillende. Jeg har fået en masse input, som jeg kan arbejde med, og det at høre andre ligestillede er en stor hjælp midt i sorgen, hvor jeg også syntes, at I frivillige gør det godt. Det at have mistet er en svær tid, som jeg og andre skal have i nogle tilfælde hjælp til selvhjælp; men hvor også det er tiden, der læger alle sår. Det er nu godt et år siden Lars døde. Savnet er der stadig, men jeg har fået det lidt bedre."

Samlet tilbagemelding fra deltagere i en af de tre sorggrupper:

"Alle var enige om, at det gav dem meget at møde andre i samme situation som dem selv. Alle gav udtryk for, at de er meget glade for den måde, vi gør det på. De føler, at der er god plads for alle til at tale om det, som fylder lige her og nu. Det er vigtigt for dem, at der er ikke er en fast dagsorden. Det eneste faste vi har er en runde, hvor hver især fortæller lidt om, hvordan det er gået siden sidst. Der kan være dage, hvor man ikke lige er parat til at fortælle, når vi har runden, men så kan man evt. gøre det senere, hvilket som regel sker helt spontant. De er glade for vores små indlæg – artikler, digte og forslag til bøger der omhandler sorg, og hvordan vi lærer at leve med det."

 

Aktivitetslederen for sorggrupper fortæller lidt om sorg

Det bedste udgangspunkt for at kunne støtte et medmenneske i sorg

For at kunne være fuldt ud til stede på den andens præmisser – og ikke have et ubevidst behov for at projicere noget af dit eget følelsesliv over i den anden – er det allerbedst, hvis du kender dig selv godt og har erfaring med lignende oplevelser af tab i dit liv og selv er kommet godt igennem processen at have mistet. Så vil du være i stand til at være til stede med nærvær, respekt, varme, empati, rummelighed, tolerance og tålmodighed og uden at dømme vedkommende. Det er nok, at du i samtalen udviser ovennævnte egenskaber, så lindrer og støtter du bedst den sørgende i sin sorgproces, og vedkommende vil som regel gå igennem den bedst muligt. Der er ingen genveje, den sørgende er nødt til at gennemleve sin proces for at komme helt ud på den anden side. Også tiden er en helende faktor.

Det er vigtigt at undgå at rådgive, belære og trøste (fx sige, at det nok skal gå; at du skal tænke på noget andet; komme videre osv.). Det vil både være respektløst, arrogant og udtrykke, at du ikke evner at være der for den anden. – Bare vær ærlig og giv også udtryk for din usikkerhed, hvis det er den, du føler, (fx det gør mig ondt for dig; jeg føler mig usikker og ved ikke, hvad jeg skal sige; hvordan kan jeg bedst være der for dig?).

Læs gerne bog af Bent Falk: ”At være dér, hvor du er.”

Hvordan det føles at være den, der støtter den sørgende person

Du vil typisk kunne mærke en indre varme, kærlighed og forståelse for den anden i samtalen og samtidig kunne slippe det, når samtalen er slut, fordi du selv er afklaret med din egen ”bagage”. Du er i stand til at adskille dig selv fra personen emotionelt, har ikke behov for at identificere dig med den andens lidelse, men identificerer dig i stedet med rollen som den kærlige sparringspartner, hvilket føles berigende. Det føles godt at kunne gøre en forskel.

Det hjælper også, at du selv har en positiv og konstruktiv livsindstilling og er i god psykisk balance. At du er afklaret med dit eget livssyn og dit forhold til døden.

Om et typisk sorgforløb

Sorgen vil efter det første chok ved tabet, typisk komme i bølger, først med dybde og hyppighed og vil med tiden føles knapt så dyb og med større intervaller imellem. Det tager ofte 2 år for kvinder og 5 år for mænd at genfinde balancen i livet. Enhver sørger på sin måde. Der er intet rigtigt eller forkert. Typisk for den sørgende er oplevelsen af tomhed, ensomhed (selv i selskab med andre). Der kan desuden bl.a. optræde skyldfølelse, følelsen af svigt og vrede. Det føles for de fleste lindrende at være sammen med andre i samme situation, at spejle sig i de andre deltagere og få håb ved at opleve andre, der er nået længere i processen og har fået det bedre. Derfor er det for de fleste godt med sorggrupper.

Samfundet og døden

Der eksisterer stadig en berøringsangst omkring døden. Det udtrykker sig bl.a. ved, at der i daglig tale bruges omskrivninger (= eufemismer) som ”at gå bort” i stedet for at bruge ordet ”at dø”.

Fortalt af Ettie Dam, aktivitetsleder for sorggrupper i Røde Kors Helsingør.