Butikskoncept
Vores butikskoncept er det enkle, at butikken altid skal fremstå indbydende og have en god stemning med gode tilbud til vores kunder og glade frivillige medarbejdere.
I Helsingør butikken har vi valgt at koncentrere os om tøj, af høj kvalitet og til meget rimelige priser. Vi tilbyder tøj til damer, herrer og tøj i ung stil, til alle aldre. Vores tøj er altid nyvasket og vi damper og stryger vores tøj, så det præsenteres på bedste vis.
Vi gør ekstra meget ud af, at vores butik udstiller sig flot både inde i butikken og i vores vinduer, så kunderne kan få et godt indtryk af tøjet og få ideer til hvordan de kan sætte tøjet sammen. Vi hænger tøjet i farveorden, så man får et hurtigt overblik og vi har altid tøjstativer med nedsatte varer, hvor man kan finde nogle ekstra gode kup.
Vi udvælger bevidst kun det bedste af det bedste tøj, og vi er opmærksomme på at moden skifter, farvevalget kan være anderledes, osv. Og til glæde for mange kunder, kan man altid finde mærkevarer i butikken.
Vi har medarbejdere i alle aldre, som er modebevidste og vi kan derfor tilbyde moderigtigt tøj til kunder i alle aldre. Vi gør meget ud af at have en "levende" butik, og vores kunder giver os dagligt ros for vores pæne butik og venlige medarbejdere.
Vi bliver ofte spurgt, om vi handler med Ting/Sager og/eller møbler, men vi har valgt at koncentrere vores indsats omkring tøj af rigtig god kvalitet. I Helsingør er der mange butikker, der handler med ting/sager og i bybilledet er der også flere loppemarkeder, samtidig med at et møbelsalg altid vil kræve mange og dyre kvadratmeter og et stort butiksareal.
Vi er glade for vores valg om at sælge det gode tøj med de mange gode fund og vore kunder er også glade.