Ferielejr

Ferielejr for børn og unge

Røde Kors Helsingør støtter op om Ungdommens Røde Kors initiativ med at afholde ferielejre for unge, der ikke har mulighed for en sådan ferie på anden vis.

I 2019 har vi sikret et økonomisk grundlag for, at 6 unge kan få ferien - og vi vil fortsat sikre dette.

Hvem kan deltage

Ferielejren er for børn og unge, der har et særligt behov for en ferieuge fyldt med gode oplevelser. Det kan af være økonomiske, sociale, familiære, psykiske, fysiske eller andre årsager.

Hvad er formålet

Formålet med ferielejren er at skabe et fællesskab, hvor alle deltagere har en værdi præcis som de er - både børn, unge og voksne.

Ferielejrenes kerneopgave er at give de deltagende børn og unge en ferieuge fyldt med gode oplevelser, som de ellers ikke ville have fået. Her får ungerne skulderklap, vilde oplevelser og nye venner i overflod. Og det giver minder for livet for alle, der deltager.

Hvor foregår det

Ferielejren holder til i Helsinge.

Vil du vide mere

Er du interesseret i at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte vores aktivitetsleder, Jens Elsig.

Du kan også se og læse mere om ferielejen på Ungdommens Røde Kors' websted: slaraffenlejr.dk.

 

Kontakt

Jens Elsig er aktivitetsleder for Ferielejren i Røde Kors Helsingør og omegn. Han er også bestyrelsesmedlem hos Røde Kors.

Tel. 40 27 43 05
jenselsig@net