Julehjælp
For rigtig mange familier i Danmark er julen forbundet med bekymringer – fordi der er ganske enkelt ikke råd til jul, når ressourcerne i forvejen er små. Det er udsatte familier, der har brug for en håndsrækning. Mennesker, der har mistet deres arbejde eller er blevet ramt af sygdom. Enlige forældre, der ikke kan få økonomien til at slå til.
Røde Kors uddeler hvert år julehjælp til udsatte børnefamilier i Danmark. Du kan derfor ansøge Røde Kors i Helsingør om julehjælp.
Ansøgninger som vi modtager vil blive videresendt til Helsingør kommune med dit samtykke. Vi samarbejder med kommunen omkring fordelingen af julehjælp.
Ansøgning
Fristen for at ansøge om julehjælp i 2021 er den 1. december.
Send venligst en kort ansøgning til clausjonsen@hotmail.com med anførsel af nedenstående oplysninger. Alle oplysninger behandles fortroligt og bliver ikke opbevaret efter julen.
- Kontaktoplysninger: Dit fornavn og efternavn, bopælsadresse (vej, nr., postnummer), mailadresse, tel./mobilnummer.
- Andre personlige oplysninger: Civilstand (enlig/gift/samboende), antal hjemmeboende børn og deres alder.
- En kort beskrivelse af grunden til, at du søger om julehjælp.
Vi ser frem til at hjælpe mange igen i år.
Bedste julehilsner, Claus
Uddeling
Senest den 10 december får du besked pr. mail eller telefon, hvis du har fået tildelt julehjælp i 2021.
Vi uddeler i år ikke julehjælp ved personligt fremmøde på grund af corona-risikoen, men fremsender i stedet julehjælpen via posten.
Kontaktpersoner
Claus Jon Jonsen
Tlf.: +45 4075 0441
julehjaelp.helsingor@rodekors.dk
Lene Mathiasen
Tlf.: +45 2331 6374