Bliv besøgsven
Vær med til at bryde ensomheden for et menneske, der er alene. For at blive besøgsven kræves der kun, at du har omtanke for dine medmennesker og et par timer af din tid. Du tager på besøg hjemme hos et andet menneske, du lytter og er interesseret, så kommer samtalen af sig selv. Du skal være stabil, da du bliver ugens højdepunkt for et andet menneske. Et besøg varer typisk ca. to timer hver eller hveranden uge.
Hvad får du selv ud af at være besøgsven?
Som besøgsven får du godt samvær og nærvær med et andet menneske, og en god følelse af at glæde andre. Alle mennesker har en historie, og hen ad vejen får du del i en ofte spændende livshistorie, som måske kan være med til at sætte dit eget liv i perspektiv.
Vil du vide mere?
Hvis du overvejer at blive besøgsven, så kontakt aktivitetsleder Lene Mathiasen. Sammen kan I finde frem til om det er noget for dig.
Er du ensom og kunne du tænke dig at få besøg?
Hvis du er ensom og har lyst til at høre om muligheden for at få en besøgsven, er du meget velkommen til at kontakte aktivitetsleder Lene Mathiasen.