Situationen nu

Topfoto_lesbos

Røde Kors er til stede, når mennesker er på flugt

Vi er lige nu vidne til en global flygtningekatastrofe. 60 millioner mennesker rundt om i verden er tvunget på flugt fra blodige krige, sult og naturens rasen. De har akut brug for beskyttelse og helt basal nødhjælp, så de kan overleve et liv på flugt.

Røde Kors hjælper hver dag millioner af flygtninge i verdens brændpunkter. Netop nu er vi til stede i lande som Syrien, Irak og Sydsudan. Vi hjælper også i nærområderne og langs flugtruterne i Europa.

Aktuelle krige og katastrofer
Syrien: ca. 11 millioner mennesker er på flugt fra krigen i Syrien
Sydsudan: 2,2 millioner mennesker flygter fra krig og sult i Sydsudan
Irak: 3,3 millioner lever som internt fordrevne i Irak

Vi har en særlig rolle i krig
I krige og konflikter har verdenssamfundet givet os et særligt mandat. Mandatet giver os adgang, hvor ingen andre organisationer kan komme. Vi kæmper for at få hjælpen ud til de civile ofre, uanset hvilken side af konflikten de tilhører.

Tæt samarbejde mellem hjælpearbejdere og frivillige under katastrofer
Når jordskælvet, oversvømmelsen eller tyfonen vælter samfund og mennesker omkuld, rejser vores professionelle hjælpearbejdere ud med et øjebliks varsel. Sammen med vores 17 mio. lokale frivillige dækker de hele verden og kan sikre hjælpen, uanset hvor katastrofen rammer.